MC-71 I DAG

MC-71 består i dag af omkring 50 medlemmer. Som det fremgår af klubbens vedtægter er klubbens formål at udbrede interessen for og samle interesserede i lokalområdet til fælles aktiviteter omkring motorcykler af enhver art.

 

Klubben er organiseret som de fleste almindelige foreninger med formand, kasserer og bestyrelsesmedlemmer.

 

Enhver der er fyldt 18 år, har kørekort og adgang til en motorcykel kan blive medlem af klubben, dog er der en 3 måneders prøvetid for nye medlemmer inden endelig optagelse, dette for at vedkommende kan se klubben an og vurdere om det er noget for en. Perioden giver så selvfølgelig også klubben mulighed for at se vedkommende an.

 

Klubben er rumlig med højt til loftet, vi har et rygmærke som klubmedlemmer kan vælge at sy på deres veste. Det er der nogle medlemmer der vælger at gøre og andre vælger det fra, også til dette har vi et afslappet forhold.

 

I sommerhalvåret bliver det selvfølgelig kørt en del på motorcykel og arrangeret ture til træf, onsdags ture mm. Spontane ture aftales også tit på klubbens Facebook side. Klubben har et fint klubhus som fungerer som mødested og opholdssted, klubhuset danner også rammen om hyggeaftener med grill, barhæng osv.

 

Bare fordi at man ikke kan køre motorcykel om vinteren i Danmark og motorcyklerne står i hi, keder vi os selvfølgelig ikke i klubben. Her har vi forsat klubaftner i klubhuset og der arrangeres for billard konkurrence sammen/mod vores venne-mc-klubber rundt på Sjælland.

 

Hos MC-71 er der altid kaffe på kanden, og koldt øl/vand i køleskabet. Der er altid plads for en mere og vi er altid glade for at få gæster til en snak om motorcykler og verdenssituationen.

 

Kom og kig ind

 

Se åbningstider under Kontakt folderen

Copyright © All Rights Reserved